Spring til indhold
Kom i gang Guider Blog Værktøjer Redskaber Åbn beregneren →

Viden · Forskning

Er surdej sundt? Det siger forskningen

Tre dokumenterede forskelle, og tre påstande der ikke holder.

Opskåret surdejsbrød med åben krumme og mørk skorpe på træbræt med fuldkornsmel

Opdateret 27. juli 2026 · dindej.dk redaktionen · 8 min læsning

Surdejsbrød bliver ofte beskrevet som sundt uden at nogen præciserer hvad det betyder. Der findes faktisk peer-reviewed forskning på området, og den er mere nuanceret end både begejstringen og skepsissen antyder.

Kort svar: Forskningen peger på tre dokumenterede forskelle mellem surdejsbrød og brød hævet med gær alene: lavere glykæmisk indeks, bedre optagelse af mineraler fordi fytinsyre nedbrydes, og lavere indhold af fruktaner efter lang fermentering.

Surdejsbrød er ikke glutenfrit, og fermentering gør det ikke egnet ved cøliaki. Denne artikel gengiver forskning og er ikke sundhedsrådgivning.

Hvad forskningen faktisk har undersøgt

Nedenfor er de tre områder hvor der findes flest studier. Vurderingen angiver hvor konsistente resultaterne er på tværs af studier, ikke hvor stor effekten er for den enkelte.

Konsistente fund

Glykæmisk indeks og blodsukker

En gennemgang af data fra 22 studier med forsøg på mennesker konkluderede at det gennemsnitlige glykæmiske indeks for surdejsbrød var signifikant lavere end for brød lavet med almindelig dej.

Forklaringen forskerne peger på er de organiske syrer der dannes under fermenteringen. Eddikesyre sættes i forbindelse med langsommere tomning af mavesækken, mens mælkesyre påvirker samspillet mellem stivelse og gluten under bagningen og gør stivelsen mindre tilgængelig.

Konsistente fund

Fytinsyre og mineraloptagelse

Fytinsyre findes naturligt i fuldkorn og binder mineraler så de er sværere for kroppen at optage. Under surdejsfermentering falder dejens pH til under 5,0, og det aktiverer kornets eget enzym fytase, som nedbryder fytinsyren.

I litteraturen beskrives det at nedbrydningen øger tilgængeligheden af mineraler samt af frie aminosyrer og protein. Et dyrestudie fandt øget optagelse af magnesium som følge af nedbrydningen under fermentering.

Lovende, men ikke entydigt

Fruktaner, FODMAP og følsom mave

Fruktaner er en type FODMAP i hvede, som forskere ved Monash University har sat i forbindelse med mavesymptomer hos personer med irritabel tyktarm. Traditionel surdejsfermentering nedbryder en del af fruktanerne, mens glutenindholdet er uændret.

Effekten afhænger kraftigt af fermenteringstid, kultur og meltype, og resultaterne varierer mellem studier. Det er derfor ikke muligt at sige at et vilkårligt surdejsbrød er lavt på FODMAP.

Det surdej ikke gør

Surdej fjerner ikke gluten. Surdejsbrød bagt på hvede, rug eller spelt indeholder gluten. Ved cøliaki er glutenfri kost det gældende, og det spørgsmål hører hjemme hos læge eller klinisk diætist, ikke i en bageguide.

Surdej indeholder ikke færre kalorier. Energiindholdet følger melet. Forskellene i forskningen handler om hvordan kroppen optager og fordøjer, ikke om mængden af energi.

Surdej er ikke et probiotikum. Mælkesyrebakterierne i dejen dør under bagningen. De metaboliske produkter bliver tilbage i brødet, men de levende kulturer gør ikke.

Hvorfor købt surdejsbrød ikke altid tæller

De dokumenterede effekter er knyttet til lang fermentering med en ægte surdejskultur. En del industrielt brød markedsført som surdej er bagt med surdejspulver eller kort fermentering suppleret med gær, hvilket giver smagen uden den fermenteringstid effekterne bygger på.

Kigger du efter brød i butikken, så læs ingredienslisten. Står der gær højt på listen sammen med surdej, er fermenteringen sandsynligvis kort.

Hvad der betyder mest hvis du bager selv

Fermenteringstid. Studierne bruger fermenteringstider fra flere timer til over et døgn. Længere fermentering ved kontrolleret temperatur giver større nedbrydning af både fytinsyre og fruktaner.

Meltype. Fuldkorn indeholder mere fytinsyre end sigtet mel, men også flere mineraler og mere fytase. Se gennemgangen af meltyper.

Temperatur. Fermenteringens forløb afhænger af temperaturen, som også styrer balancen mellem mælkesyre og eddikesyre. Se guiden til temperatur.

Faktaboks: surdej og forskning

FAQ: surdej og sundhed

Er surdejsbrød sundere end almindeligt brød?

Forskningen peger på lavere glykæmisk indeks og bedre mineraloptagelse sammenlignet med brød hævet med gær alene. Effekternes størrelse varierer meget mellem studier og afhænger af mel, fermenteringstid og opskrift.

Kan folk med cøliaki spise surdejsbrød?

Nej. Surdejsbrød af hvede, rug eller spelt indeholder gluten, og fermentering fjerner det ikke. Ved cøliaki gælder en glutenfri kost, og spørgsmål om kosten hører hjemme hos læge eller diætist.

Er surdej bedre ved følsom mave?

Nogle studier viser at lang fermentering nedbryder fruktaner, en FODMAP-type der er forbundet med mavesymptomer hos personer med irritabel tyktarm. Effekten afhænger af fermenteringstiden, og resultaterne er ikke entydige.

Hvad er fytinsyre og hvorfor nævnes det?

Fytinsyre findes naturligt i fuldkorn og binder mineraler som jern, zink og magnesium. Under surdejsfermentering falder pH, hvilket aktiverer enzymet fytase, der nedbryder fytinsyren.

Har surdejsbrød lavere glykæmisk indeks?

En sammenstilling af 22 studier fandt et signifikant lavere gennemsnitligt GI for surdejsbrød sammenlignet med brød uden surdej. Mælkesyre og eddikesyre fra fermenteringen menes at være årsagen.

Betyder det at jeg kan spise ubegrænset surdejsbrød?

Nej. Surdejsbrød er stadig brød med samme energiindhold som andet brød af samme mel. Forskellene handler om optagelse og fordøjelse, ikke om kalorier.

Er købt surdejsbrød det samme som hjemmebagt?

Ikke altid. Mange industrielle brød bruger surdejspulver eller kort fermentering med tilsat gær. De dokumenterede effekter er knyttet til lang, ægte fermentering.

Hvor lang fermentering skal der til?

Studierne bruger typisk fermenteringstider fra flere timer til over et døgn. Jo længere fermentering ved kontrolleret temperatur, jo større nedbrydning af fytinsyre og fruktaner.

Om denne artikel: indholdet gengiver publiceret forskning om surdejsfermentering og er skrevet til bagere, ikke som sundhedsrådgivning. Det erstatter ikke vejledning fra læge eller klinisk diætist. Har du cøliaki, glutenintolerance, irritabel tyktarm, diabetes eller anden sygdom, så tal med din læge om din kost.

Kilder og sidst opdateret

Sidst gennemgået 27. juli 2026.

  1. Does sourdough bread provide clinically relevant health benefits?. Frontiers in Nutrition, 2023. Understøtter den samlede vurdering af hvor stærk dokumentationen er.
  2. Exploring the Nutritional Impact of Sourdough Fermentation: Its Mechanisms and Functional Potential. Foods (MDPI), 2024. Understøtter afsnittene om fytinsyre, pH under 5,0 og sammenstillingen af 22 studier om glykæmisk indeks.
  3. Effect of Different Fermentation Condition on Estimated Glycemic Index, In Vitro Starch Digestibility, and Textural and Sensory Properties of Sourdough Bread. PMC, 2021. Understøtter afsnittet om organiske syrer og stivelsesfordøjelse.
  4. Mouse feeding study and microbiome analysis of sourdough bread for evaluation of its health effects. PMC, 2022. Understøtter omtalen af øget magnesiumoptagelse i dyrestudie.
  5. Sourdough processing and FODMAPs. Monash University FODMAP-programmet. Understøtter afsnittet om fruktaner og følsom mave.

Bag dit eget surdejsbrød

Fermenteringstiden er den variabel forskningen peger på. Beregneren hjælper dig med at ramme den rigtige balance mel, vand og surdej.

Åbn surdejsberegneren